![\"\"](\"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2017\/07\/FjendeKors.jpg\")
<\/a><\/p>\nSkrevet af Simon Griis.<\/p>\n
Forleden var jeg i en menighed og afholdt to Bibelstudier om den store sk\u00f8ge i Johannes \u00c5benbaring. Det handlede bl.a. om de gamle reformatorers og v\u00e6kkelsespr\u00e6dikanters forst\u00e5else af teksten, som v\u00e6rende om Den katolske Kirke og dennes undertrykkelse af Guds Ords forkyndelse og slavebinding af uskyldige sj\u00e6le under et pr\u00e6steskabs diktatur.<\/p>\n
Det blev en god dag, ikke mindst fordi der var en stor interesse for emnet og en stor forst\u00e5else for det profetiske ord.<\/p>\n
Men hvordan er det generelt med interessen for vor egen identitet som protestantisk evangeliske kirker? I vore skandinaviske samfund ser vi tabet af identitet som et langsomt, men sikkert voksende faktum. Det kan man sige b\u00e5de godt og skidt om. Men hvorfor skal samfundets udvikling absolut smitte af p\u00e5 kirken? Hvorfor er vi pisket til at afgive identitet, bare fordi det ligger i tids\u00e5nden?
\nF\u00f8r i tiden var det frikirkelige landskab farverigt og spraglet som selve den viise Josefs mangefarvede kappe (King James ;o) ). Nu skal alt bare v\u00e6re gr\u00e5t i gr\u00e5t, og alle hedde det samme, synge det samme, og sige det samme. Og n\u00e5r vi s\u00e5 l\u00e6nges efter de gamle farver, vi ikke l\u00e6ngere har, ja s\u00e5 kigger vi til Roms skarlagen og purpur, og r\u00e6kker ud efter Semiramis\u00b4 gyldne b\u00e6ger, uden at \u00e6nse, at de samme vederstyggeligheder, som var i b\u00e6geret p\u00e5 reformationens tid, stadig sv\u00f8mmer rundt i den samme utugts vin.<\/p>\n
Well, well, well, jeg er protestant og stolt af at v\u00e6re det. Jeg er sv\u00e6rmer og anabaptist, jeg er k\u00e6tter af Guds n\u00e5de – p\u00e5 den fede m\u00e5de, og jeg \u00f8nsker ikke at tr\u00e6de de gamle martyrers blod under fode. S\u00e5 mange er blevet br\u00e6ndt for at jeg frit kan l\u00e6se min Bibel. S\u00e5 mange er blevet hudfl\u00e5et levende for at jeg kan modtage frelse ved tro af Guds n\u00e5de alene. S\u00e5 megen lidelse i s\u00e5 mange \u00e5rhundreder for at jeg kan st\u00e5 fri og ikke undertrykt af et alment katolsk pr\u00e6steskab med magt over sj\u00e6le og deres evigheds sk\u00e6bne. Skulle jeg spytte p\u00e5 martyrernes grav? Nej langtifra!<\/p>\n
Nu er der flere og flere prominente evangeliske pr\u00e6dikanter og skribenter, der s\u00f8ger mod Rom. De h\u00e5ner det gamle protestantiske budskab, og siger, jeg ikke m\u00e5 ford\u00f8mme, men elske betingelsesl\u00f8st. Men hvad er mangel p\u00e5 k\u00e6rlighed? Er det ikke at holde katolikken fra frelsen i Kristus?<\/p>\n
Hvorfor kan jeg ikke vidne for katolikken, hvad jeg vidner for hinduen, buddhisten, j\u00f8den, muslimen og lutheraneren? At der ikke findes frelse for sj\u00e6len i sakramentets Hokus Pokus, men – som den navnkundige kv\u00e6ker George Fox sagde til en katolsk pr\u00e6st: Det, som bringer frelse i dag, er det samme som bragte frelse til apostlenes menighed, og ikke noget andet, nemlig Guds n\u00e5de alene. Som Skriften siger: \u201dThi Guds n\u00e5de blev \u00e5benbaret til frelse for alle mennesker\u201d (Tit.2.11)<\/p>\n
S\u00e5 nu st\u00e5r jeg og v\u00e6gter. Jeg har de prominente evangeliske pr\u00e6dikanter og selvbestaltede foregangsm\u00e6nd i den ene h\u00e5nd. De, som mener, at vejen til himmelen sagtens kan g\u00e5 ad de mange krogede veje til Rom. Jeg kender deres navne og deres ry. Jeg kender deres historie og deres tidligere l\u00e6res\u00e6tninger. Jeg lurer p\u00e5 deres motiver.<\/p>\n
I den anden h\u00e5nd vil jeg tage Johan Hus, Tyndale, Wycliffe, Zwingli, Luther, Melanchthon, Calvin, Knox, Matthew Henry, John Bunyan, Richard Baxter, John Owen, John Wesley, George Whitefield, John Gill, Charles Spurgeon, Martyn Lloyd-Jones, D.L. Moody, Hudson Tayler, og ikke mindst Isaac Newton, der alle, og mange med dem, s\u00e5 den store sk\u00f8ge i den katolske kirke, den overh\u00e6ngende fare for det almene folks sj\u00e6lsfred og frelse, og den absolutte n\u00f8dvendighed af en total frig\u00f8relse fra Pavens l\u00e6re og forkyndelse.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Skrevet af Simon Griis. Forleden var jeg i en menighed og afholdt to Bibelstudier om den store sk\u00f8ge i Johannes \u00c5benbaring. Det handlede bl.a. om de gamle reformatorers og v\u00e6kkelsespr\u00e6dikanters forst\u00e5else af teksten, som v\u00e6rende om Den katolske Kirke og dennes undertrykkelse af Guds Ords forkyndelse og slavebinding af uskyldige sj\u00e6le under et pr\u00e6steskabs…<\/p>\n