{"id":1787,"date":"2021-01-14T18:52:59","date_gmt":"2021-01-14T17:52:59","guid":{"rendered":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/?p=1787"},"modified":"2021-02-21T11:10:40","modified_gmt":"2021-02-21T10:10:40","slug":"1787","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/2021\/01\/14\/1787\/","title":{"rendered":"BETLEHEMSSTJERNEN"},"content":{"rendered":"<p><a href=\"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/Betlehemsstjernen.jpg\"><img loading=\"lazy\" class=\"alignnone size-full wp-image-1788\" src=\"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/Betlehemsstjernen.jpg\" alt=\"\" width=\"1200\" height=\"609\" srcset=\"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/Betlehemsstjernen.jpg 1200w, http:\/\/detgamleevangelium.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/Betlehemsstjernen-300x152.jpg 300w, http:\/\/detgamleevangelium.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/Betlehemsstjernen-1024x520.jpg 1024w, http:\/\/detgamleevangelium.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/Betlehemsstjernen-768x390.jpg 768w\" sizes=\"(max-width: 1200px) 100vw, 1200px\" \/><\/a><\/p>\n<p>Et astronomisk f\u00e6nomen eller Shekina?<\/p>\n<p>af Simon Griis<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Juletiden er bragt til ende, og vi mindes p\u00e5 en speciel m\u00e5de, at de viise m\u00e6nd fra \u00d8sterland efter en lang rejse, ledet af Betlehemsstjernen, n\u00e5ede frem til det lille messiasbarn i stalden. P\u00e5 Hellig tre kongersdag 6. januar synger vi Grundtvigs salme \u201dDejlig er den himmel bl\u00e5\u201d om stjernen, der stadig den dag i dag leder os alle til Kristus.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><!--more--><\/p>\n<p>SATURN OG JUPITER DANNER BETLEHEMSSTJERNEN<\/p>\n<p>Den 21. december 2020, p\u00e5 selve den dag, da m\u00f8rket viger, og lyset vender tilbage, skuede vi alle op mod himlen for at se det astronomiske f\u00e6nomen, da solsystemets to k\u00e6mpeplaneter Jupiter og Saturn stod i konjuktion og smeltede sammen til \u00e9n stor lysende \u201dstjerne\u201d p\u00e5 nattehimlen.<\/p>\n<p>Et f\u00e6nomen, som ikke er set de sidste 800 \u00e5r. Vi fyldes af \u00e6refrygt, n\u00e5r vi f\u00e5r lov til at skue noget, der er langt st\u00f8rre end os, noget der sp\u00e6nder sig fra l\u00e6nge f\u00f8r vi blev f\u00f8dt og til lang tid efter vi og vores generation er d\u00f8de og lagt i graven.<\/p>\n<p>Og m\u00e5ske fyldes vi ogs\u00e5 af Gudsfrygt, n\u00e5r det siges, at det m\u00e5ske er selveste Betlehemsstjernen, vi har f\u00e5et lov til at observere. For Saturn og Jupiter stod n\u00f8jagtigt p\u00e5 samme m\u00e5de p\u00e5 himlen \u00e5r 7 f.kr. og kunne dermed sagtens v\u00e6re den stjerne, som de viise m\u00e6nd fra \u00d8sterland fulgte.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>PROBLEMER MED EN FYSISK STJERNE<\/p>\n<p>Men at Betlehemsstjernen skulle v\u00e6re et fysisk astronomisk f\u00e6nomen har ogs\u00e5 sine problemer. I beretningen i Matth\u00e6us evangeliet er stjernen tilsyneladende ikke synlig for alle, og de j\u00f8diske skriftl\u00e6rde i Jerusalem havde \u00f8jensynligt ikke set den. Da de f\u00e5r at vide at den er der, ved de straks, at der er tale om profeten Mikas Messiasprofeti om Betlehem-Efrata.<\/p>\n<p>Et andet problem er, at stjernen ledte de viise m\u00e6nd fra \u00d8sten og til Israel. Det kunne m\u00e5ske lade sig g\u00f8re p\u00e5 distancen mellem \u00d8sten (Babylon) og Jerusalem, hvis de havde en sekstant (opfundet tidligst i syttenhundredetallet, s\u00e5 vidt vi ved) eller et lignende instrument.<\/p>\n<p>Men beretningen fort\u00e6ller ogs\u00e5, at stjernen ledte dem fra Jerusalem til Betlehem, og det er en meget kort distance og n\u00e6rmest en umulighed for et astronomisk f\u00e6nomen at vise vej ad.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>SHEKINA HERLIGHEDEN<\/p>\n<p>Andre har foresl\u00e5et, at Betlehemsstjernen var et \u00e5ndeligt f\u00e6nomen, som kun viste sig for f\u00e5. Den viste sig ikke for Herodes, ikke for de skriftkloge, ikke hyrderne p\u00e5 marken, ikke Maria og Josef, ikke Jerusalems indbyggere, men alene for de viise m\u00e6nd fra \u00d8sterland.<\/p>\n<p>Blandt dem, som mener dette, findes nogle, som ser Shekina herligheden som Betlehemsstjernen. Guds herlighed, der i det gamle testamente hvilede i helligdommen midt i Guds folk, og som alts\u00e5 her ogs\u00e5 i Betlehem skulle lyse over Messiasbarnet.<\/p>\n<p>Da Jakobs 12 s\u00f8nner efter 430 \u00e5rs fangenskab i \u00c6gypten vandrede ud som et folk mod det forj\u00e6ttede land, viste Guds herlighed, Shekina sig for dem i en ilds\u00f8jle om dagen og en skyst\u00f8tte om natten, og den ledte dem fra \u00c6gypten til det forj\u00e6ttede land.<\/p>\n<p>\u201dSkyen d\u00e6kkede \u00c5benbaringsteltet, og Herrens herlighed fyldte boligen. Moses kunne ikke g\u00e5 ind i \u00c5benbaringsteltet, fordi skyen havde lagt sig over det, og Herrens herlighed fyldte boligen. P\u00e5 hele deres vandring fra sted til sted br\u00f8d israelitterne op, n\u00e5r skyen l\u00f8ftede sig fra boligen. Men hvis skyen ikke l\u00f8ftede sig, gjorde de det ikke; de br\u00f8d ikke op, f\u00f8r den l\u00f8ftede sig. For Herrens sky var over boligen om dagen, og om natten var der en ild i den for \u00f8jnene af hele Israels hus p\u00e5 hele deres vandring fra sted til sted.\u201d (2. Mosebog 40.34-38)<\/p>\n<p>Det var Shekina, Guds herlighed, som ledte hebr\u00e6erne. Og Guds herlighed var et vidnesbyrd om, at Gud hvilede midt iblandt sit folk i helligdommen. S\u00e5 l\u00e6nge Guds herlighed hvilede over helligdommen, befandt Gud sig midt iblandt folket. En herlighed som ogs\u00e5 afspejlede sig i folkets profet Moses.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>SHEKINA HERLIGHEDEN OVER TEMPLET<\/p>\n<p>Da Salomo byggede Herren et tempel i Jerusalem, s\u00e6nkede Shekina herligheden sig endnu en gang over Guds hus, og vidnede om, at Gud ikke var en fjern Gud, men tog bolig midt iblandt sit folk. Ogs\u00e5 i denne periode var Guds herlighed over Israels profeter, begyndende med Samuel.<\/p>\n<p>\u201dDa pr\u00e6sterne gik ud af helligdommen, fyldte skyen Herrens tempel; pr\u00e6sterne kunne ikke forrette tjenesten p\u00e5 grund af skyen, fordi Herrens herlighed fyldte Herrens tempel.\u201d (1. Kongebog 8.11)<\/p>\n<p>B\u00e5de i tabernaklet og i Salomos tempel, viste Gud sin herlige tilstedev\u00e6relse, dels ved skyen, dels gennem sine profeter, og dels ved, at ild faldt fra himlen og fort\u00e6rede ypperstepr\u00e6stens ofre.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>SHEKINA FORSVANDT FRA FOLKET<\/p>\n<p>\u00c5r 586 f.kr. \u00f8delagde babylonierne Salomos tempel og f\u00f8rte templets skatte sammen med en stor del af folket i eksil i Babylon. Et eksil som skulle vare 70 \u00e5r.<\/p>\n<p>Efter eksilet vendte mange hjem til Israel, men nogle blev tilbage i Babylon (nuv\u00e6rende Irak), og dannede et j\u00f8disk samfund, ud fra hvilket de viise m\u00e6nd fra \u00d8sterland m\u00e5ske stammer.<\/p>\n<p>Under ledelse af Zerubbabel byggedes et nyt tempel, det andet tempel. Ezra 3.12 fort\u00e6ller at de gamle, som havde set det f\u00f8rste tempel, gr\u00e6d da grundvolden blev lagt til det nye. \u00c9n ting var at f\u00e5 helligdommen, og dermed gudsdyrkelsen tilbage til folket, en helt anden ting var, at Guds herlighed, Shekina, tilsyneladende ikke vendte tilbage.<\/p>\n<p>Shekina s\u00e6nkede sig ikke over det andet tempel ved indvielsen, skyen fyldte ikke boligen, ild f\u00f3r ikke ned fra himlen og fort\u00e6rede ofrene, og Gud dv\u00e6lede ikke i sin helligdom midt iblandt sit folk.<\/p>\n<p>\u201dIkabod!\u201d<\/p>\n<p>Og med de sidste profeters d\u00f8d, Haggaj, Zakarias, og Malakias, gik Juda ind i en m\u00f8rk periode uden profetiske r\u00f8ster og uden Shekina herligheden over templet. En periode p\u00e5 omkring 430 \u00e5r.<\/p>\n<p>\u00c5r 15 f.kr. begyndte kong Herodes et k\u00e6mpestort byggeprojekt. Han byggede det st\u00f8rste og pr\u00e6gtigste tempel i Jerusalems historie. Han byggede videre p\u00e5 Zerubbabels tempel, og p\u00e5 Jesu tid stod det (uf\u00e6rdigt) m\u00e6gtigt, flot, og funklende \u2013 men dog stadig uden Guds Shekina herlighed.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>SHEKINA HERLIGHEDEN OVER BETLEHEM<\/p>\n<p>Shekina herligheden havde forladt Jerusalem, og selv ikke Herodes\u2019 pr\u00e6gtige tempel kunne lokke den tilbage. Ikke f\u00f8r nogle viism\u00e6nd fra \u00f8sterland s\u00e5 den igen over Davids by.<\/p>\n<p>Men hvordan kunne de se Shekina helt fra Babylon? Jo, Shekina herligheden beh\u00f8vede blot at dv\u00e6le ca. 70 km. over Betlehem, for at den kunne ses fra Babylon.<\/p>\n<p>Og her samles tr\u00e5dene:<\/p>\n<p>Som Guds Shekina herlighed ledte Israel gennem \u00f8rkenen mod det forj\u00e6ttede land efter 430 \u00e5rs fangenskab i \u00c6gypten, s\u00e5ledes ledte Guds herlighs str\u00e5leglans nu de viise m\u00e6nd fra Babylon til Betlehem efter 430 \u00e5r uden Shekina herligheden over helligdommen og Jerusalem, efter en m\u00f8rk tid uden en profetisk r\u00f8st fra Gud.<\/p>\n<p>Men nu g\u00e5r Mikas gamle forudsigelse om Betlehem i opfyldelse, sammen med Bileams Messiasprofeti, som blev givet ved Israels indgang til det forj\u00e6ttede land, om stjernen, som skulle opg\u00e5 fra Jakob, fra Israel:<\/p>\n<p>\u201dJeg ser ham, dog ikke nu, skimter ham, men ikke n\u00e6r. En stjerne tr\u00e6der frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel.\u201d 4. Mosebog 24.17<\/p>\n<p>Og nu lysner det i det profetiske m\u00f8rke, for en profet skal st\u00e5 frem for f\u00e6rste gang i 430 \u00e5r. Hans navn er Johannes, og han skal g\u00e5 foran den ventede messias.<\/p>\n<p>Og efterh\u00e5nden som viism\u00e6ndene n\u00e6rmede sig Jerusalem, s\u00e6nkede Shekina sig ned over Guds hellige. Og da de vandrede det sidste stykke fra Jerusalem til Betlehem, gik Guds herlighed foran dem, som skyst\u00f8tten foran Israel i \u00f8rkenen 1.500 \u00e5r f\u00f8r, indtil den s\u00e6nkede sig ned over det lille messiasbarn, som den f\u00f8r havde s\u00e6nket sig over Guds tempel.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>SHEKINA HERLIGHEDEN I KRISTUS<\/p>\n<p>Men Guds herlighed havde ikke noget blivende sted, hverken i Jerusalem, i Herodes\u2019 tempel eller i Betlehem. Guds herlighed s\u00e6nkede sig og dv\u00e6lede over et menneske, og blev der, over mennesket Jesus, Israels messias og verdens Kristus.<\/p>\n<p>Johannes udtrykker det s\u00e5ledes:<\/p>\n<p>\u201dOg Ordet blev k\u00f8d og tog bolig iblandt os, og vi s\u00e5 hans herlighed, en herlighed, som den Enb\u00e5rne har den fra Faderen, fuld af n\u00e5de og sandhed.\u201d Johannes 1.14.<\/p>\n<p>En af j\u00f8dernes gamle l\u00e6rde, Rabbi Yehuda Halevi sagde, at Shekina ikke kan skinne i Israel, s\u00e5 l\u00e6nge folket er splittet. Ikke alle kom hjem fra Babylon, og de 10 stammer forsvandt uden at vende tilbage igen, og s\u00e5ledes m\u00e5tte Guds herlighed forlade landet og folket.<\/p>\n<p>Men hvordan kunne Guds herlighed da skinne over krybben i Betlehem og s\u00e6nke sig for at hvile over Jesus, det lille messiasbarn? Det kunne det fordi Gud i Kristus heler alt det, der er adskilt, og samler alt det, der er splittet. Eller som Paulus udtrykker det:<\/p>\n<p>(Han har ladet) \u201dos kende sin viljes hemmelighed ud fra den gode beslutning, han selv forud havde fattet om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus, b\u00e5de det himmelske og det jordiske.\u201d Ef.4.9-10<\/p>\n<p>Og<\/p>\n<p>\u201dFor han er vor fred. Han gjorde de to parter til \u00e9t (j\u00f8derne og hedningerne), og med sin legemlige d\u00f8d nedrev han den mur af fjendskab, som skilte os. Han satte loven med dens bud og bestemmelser ud af kraft for i sig at skabe \u00e9t nyt menneske af de to og s\u00e5ledes stifte fred og for ved korset at forsone dem begge med Gud i \u00e9t legeme, og dermed dr\u00e6bte han fjendskabet.\u201d Efeserne 2.14-16<\/p>\n<p>Ikke alene har Gud genforenet Israels stammer i Kristus, han har revet g\u00e6rdet ned, som skilte Israel fra hedningerne, og har gjort os til medarvinger sammen med dem.<\/p>\n<p>Ja, i Kristus har Gud gjort langt mere. Han har sammenfattet alt, endda det himmelske og det jordiske. Og derfor kunne Guds herlighed, Shekina blive et lys, som skinnede fra Messias og ud til os alle.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>SHEKINA I GUDS MENIGHED<\/p>\n<p>Og Shekina herligheden er stadig i verden, den lyser stadig, og leder endnu mennesker. Som den ledte hebr\u00e6erne i \u00f8rkenen og de viise m\u00e6nd fra Babylon, leder den stadig enhver s\u00f8gende til Kristus.<\/p>\n<p>I dag bygger Gud ogs\u00e5 et tempel, ikke en bygning i Jerusalem, men et levende tempel ud over hele verden, best\u00e5ende af levende stene.<\/p>\n<p>\u201dI er bygget p\u00e5 apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhj\u00f8rnesten. I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren. I ham bliver ogs\u00e5 I sammen med os bygget op til en bolig for Gud i \u00c5nden.\u201d Efeserne 2.20-22<\/p>\n<p>Og som Guds herlighed s\u00e6nkede sig over Helligdommen i det gamle testamente, har Shekina s\u00e6nket sig over vor tids tempel og dv\u00e6ler i vore hjerter.<\/p>\n<p>\u201d\u2026 den hemmelighed, som har v\u00e6ret skjult for alle tider og sl\u00e6gter, men som nu er blevet \u00e5benbaret for hans hellige; for dem ville Gud kundg\u00f8re, hvor rig p\u00e5 herlighed for hedningerne denne hemmelighed er: Kristus i jer, herlighedens h\u00e5b.\u201d Kolossenserne 1.26-27<\/p>\n<p>F\u00f8rst siger Paulus, at vi som mennesker har syndet ..:<\/p>\n<p>\u201d\u2026 for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent g\u00f8res de retf\u00e6rdige af hans n\u00e5de ved forl\u00f8sningen i Kristus Jesus.\u201d Romerne 3.23<\/p>\n<p>L\u00e6g dern\u00e6st m\u00e6rke til hvordan Johannes udtrykker det i Jesu ypperstepr\u00e6stelige b\u00f8n:<\/p>\n<p>\u201dDen herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal v\u00e6re \u00e9t, ligesom vi er \u00e9t.\u201d Johannes 17.22<\/p>\n<p>Her har vi begge elementer, b\u00e5de Guds herlighed, som vi s\u00e5 den i Kristus, og som gives til menigheden. Og idet menigheden modtager Shekina, bliver de \u00e9t i \u00c5nden, og \u00e9t med Kristus. Den splittelse, som Rabbi Yehuda Halevi talte om, er ikke l\u00e6ngere.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>SHEKINA HERLIGHEDEN I EZEKIELS TEMPEL<\/p>\n<p>Og lad mig her til sidst pege p\u00e5 en detalje i Ezekiels syn af Guds himmelske tempel. I Ezekiel 10.4 beskriver han sin \u00e5benbaring s\u00e5ledes, og l\u00e6g m\u00e6rke til udviklingen i fort\u00e6llingen:<\/p>\n<p>\u201dKeruberne stod syd for templet, da manden gik derind, og skyen fyldte den indre forg\u00e5rd. Men Herrens herlighed h\u00e6vede sig op fra keruberne og flyttede sig hen til templets t\u00e6rskel. Templet fyldtes af skyen, og forg\u00e5rden blev fyldt af str\u00e5leglansen fra Herrens herlighed.\u201d Ezekiel 10.4<\/p>\n<p>Og<\/p>\n<p>\u201dHerrens herlighed forlod nu templets t\u00e6rskel og stillede sig over keruberne. Mens jeg s\u00e5 p\u00e5 det, l\u00f8ftede keruberne deres vinger og h\u00e6vede sig fra jorden, og hjulene fulgte med. S\u00e5 stillede de sig i \u00f8stporten til Herrens tempel, og Israels Guds herlighed var oven over dem.\u201d Ezekiel 10.18-19<\/p>\n<p>Og<\/p>\n<p>\u201dS\u00e5 l\u00f8ftede keruberne deres vinger, og samtidig l\u00f8ftede hjulene sig, og Israels Guds herlighed var oven over dem. Herrens herlighed steg op fra byen og stillede sig p\u00e5 bjerget \u00f8st for byen. \u00c5nden l\u00f8ftede mig op og bragte mig til de landflygtige i Kald\u00e6a i et syn ved Guds \u00e5nd; s\u00e5 forsvandt det syn, jeg havde set, fra mig. Og jeg forkyndte alt det, Herren havde ladet mig se, for de landflygtige.\u201d Ezekiel 11.22-25<\/p>\n<p>Guds Shekina herlig, som gennem hele Israels historie havde dv\u00e6let i templet, midt blandt Guds folk, h\u00e6ver sig i Ezekiels syn fra det allerhelligste, og stiller sig p\u00e5 t\u00e6rsklen ud til verden.<\/p>\n<p>Herefter forlader Guds herlighed templet og dv\u00e6ler ved forg\u00e5rdens \u00f8stport. Guds herlighed har bev\u00e6get sig fra templets allerhelligste til templets t\u00e6rskel, og derfra til forg\u00e5rdens \u00f8stport. Herefter h\u00e6ver den sig igen og bev\u00e6ger dig til bjerget \u00f8st for byen.<\/p>\n<p>Og sidst, men ikke mindst, l\u00f8ftes profeten af Shekina og bringes til de landflygtige i Kald\u00e6a.<\/p>\n<p>Der er to ting, som er v\u00e6rd at bide m\u00e6rke i her i de sidste vers. Det f\u00f8rste er, at Guds herlighed har forladt templet, og bringer bud til de landflygtige i Kald\u00e6a. Kald\u00e6a er et andet navn for Babylon (eller det sydlige Babylon), og herved er vi tilbage til, at Shekina, der havde forladt templet i Jerusalem, viste sig for de viise m\u00e6nd i \u00d8sterland.<\/p>\n<p>Den anden ting, som er v\u00e6rd at bem\u00e6rke sig her er, at som Guds herlighed i Ezekiels syn forlod templet og bev\u00e6gede sig ud i verden, s\u00e5ledes blev Ezekiels syn et billede p\u00e5 den herlighed, vi som Guds menighed, som Guds \u00e5ndelige tempel, bringer ud i alle dele af verden.<\/p>\n<p>Ezekiels syn samstemmer med den profeti, vi g\u00e5r ud p\u00e5:<\/p>\n<p>\u201dMen I skal f\u00e5 kraft, n\u00e5r Hellig\u00e5nden kommer over jer, og I skal v\u00e6re mine vidner b\u00e5de i Jerusalem og i hele Jud\u00e6a og Samaria og lige til jordens ende.\u201d Apostlenes Gerninger 1.8<\/p>\n<p>S\u00e5 jo, det er sandt nok. Betlehemsstjernen lyser stadig den dag i dag, som vi synger i Grundtvigs salme, Dejlig er den himmel Bl\u00e5. Den lyser i vort indre.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p class=\"excerpt\">Et astronomisk f\u00e6nomen eller Shekina? af Simon Griis &nbsp; Juletiden er bragt til ende, og vi mindes p\u00e5 en speciel m\u00e5de, at de viise m\u00e6nd fra \u00d8sterland efter en lang rejse, ledet af Betlehemsstjernen, n\u00e5ede frem til det lille messiasbarn i stalden. P\u00e5 Hellig tre kongersdag 6. januar synger vi Grundtvigs salme \u201dDejlig er den&hellip;<\/p>\n<p class=\"more-link-p\"><a class=\"more-link\" href=\"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/2021\/01\/14\/1787\/\">L\u00e6s mere<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"image","meta":[],"categories":[23],"tags":[47],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1787"}],"collection":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1787"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1787\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1824,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1787\/revisions\/1824"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1787"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1787"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1787"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}