{"id":1719,"date":"2020-11-13T21:49:33","date_gmt":"2020-11-13T20:49:33","guid":{"rendered":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/?p=1719"},"modified":"2020-11-13T21:54:38","modified_gmt":"2020-11-13T20:54:38","slug":"polyfon-ledelse-i-guds-menighed","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/2020\/11\/13\/polyfon-ledelse-i-guds-menighed\/","title":{"rendered":"POLYFON-LEDELSE i Guds Menighed"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

af Simon Griis<\/p>\n

ET APOSTOLSK INDSPARK I MUSISK UDTRYK \u2026 om ledelse af Guds forsamling<\/p>\n

Jeg talte forleden med en broder om ledelse i Guds forsamling og kom i tanke om en artikel jeg skrev for snart 5 \u00e5r siden. Den er efter min mening ikke blevet mindre relevant, og derfor bringer jeg den igen.<\/p>\n

Jeg ved at l\u00e6ngden p\u00e5 artiklen vil v\u00e6re nok til at nogle hopper fra efter de f\u00f8rste s\u00e6tninger, og sproget er m\u00e5ske ogs\u00e5 lidt anderledes i forhold til, hvordan jeg ellers skriver p\u00e5 facebook.<\/p>\n

Men m\u00e5ske findes der alligevel nogle derude med interesse for ledelsesteorier og -typer, som kunne finde disse tanker interessante. S\u00e5 here goes! \ud83d\ude0a<\/p>\n

Kirkeledelse har v\u00e6ret gennem en forvandling i de sidste \u00e5rtier, og sp\u00f8rgsm\u00e5let er i dag, i hvilken retning ledelse i kirken skal g\u00e5, b\u00e5de for fortsat at efterleve Bibelens \u00e6ldgamle v\u00e6rdier og samtidig fungere i de forandringsprocesser, der l\u00f8bende sker i vore dage.<\/p>\n

Sad for tid tilbage sammen med 50 ledere fra mit sekul\u00e6re arbejde og lyttede til et opl\u00e6g om polyfonledelse. Opl\u00e6gsholder var Betina Rennison, pH.d. forsker og forskningsleder for CLOU, Centre for Research & Development. Frisk, fyrig, festlig, fantasiamusisk, og fuldst\u00e6ndig fabelagtig forstandseksplosiv – Intet mindre!<\/p>\n

\ud83d\ude42<\/p>\n

Min egen refleksion over dette er noget i retning af f\u00f8lgende:<\/p>\n

Polyfonledelse m\u00e5 v\u00e6re lederens nye sorte, efter vi – og dette er min egen erfaring i mit sekul\u00e6re arbejde – gennem en \u00e5rr\u00e6kke har v\u00e6ret t\u00e6sket igennem professionsledelse, regnbueledelse, leanledelse, strategisk ledelse, selvledelse, medledelse, v\u00e6rdibaseret ledelse, ikke-ledelse, refleksiv ledelse, evidensbaseret ledelse, ledelse i krydspres, projektledelse, innovativ ledelse, pipelineledelse, \u00e6stetisk ledelse, systemisk ledelse, og et utal af andre ledelsesstrategier i et ledelsesparadigme i kontinuerlig forandring og udvikling.<\/p>\n

Som leder endte man i et krydspres i den kompleksitet, der opstod bl.a. mellem det moderne og det postmoderne ledelsesparadigme, og fandt sig selv i en hyperkompleks verden, hvor kakofonisk paradoksledelsekompetence var en kompetence, man n\u00f8dvendigvis m\u00e5tte mestre, hvis man ville overleve i krydspresset og paradokserne.<\/p>\n

Forskelligartede og modstridende interesser, der alle p\u00e5kalder sig legitimitet, som de sandsynligvis ogs\u00e5 har og m\u00e5 anerkendes for, er et pr\u00e6mis, man m\u00e5 navigere i, og ledelsesstrategier bliver til overlevelsesstrategier, idet paradoksh\u00e5ndtering og kompleksitetsh\u00e5ndtering er det sv\u00e6rt begribelige p\u00e5 vej til mening, h\u00e5ndt\u00e9rbarhed og overskuelighed i ledelse.<\/p>\n

Kun hvor man evner at omforme og omdanne et kakofonisk krydspres til en kreativ polyfoni, vil man kunne lykkes som leder, og det er her, polyfonledelse itales\u00e6tter og giver sprog til problematikkerne. Ledelse oph\u00f8jes i musisk potens, og det giver mening for mig, der i mit sekul\u00e6re job agerer og navigerer i det kreative, sociale, kulturelle, interaktive, mellemmenneskelige og relationelle univers (m\u00e5ske ikke univers, men rettere multivers).<\/p>\n

Kan jeg s\u00e5 umiddelbart overf\u00f8re dette fra mit ledelsesjob i det sekul\u00e6re til min hyrdetjeneste i det kirkelige?<\/p>\n

Ikke umiddelbart, og alligevel … (Paradoks eller bare komplekst? \ud83d\ude42 )<\/p>\n

Ikke umiddelbart, fordi jeg principielt og grundl\u00e6ggende er modstander af den lederg\u00f8relse af menighedens tjenere, som vi efter min mening har set de sidste \u00e5rtier.<\/p>\n

Bibelen taler prim\u00e6rt om menighedens ledelse som pr\u00e6dikanter og tjenere, og ikke som virksomhedsledere. Selvf\u00f8lgelig er der ogs\u00e5 ledelsesfunktioner og ledelsesidentitet hos menighedens tjenere, men i NT overskygger dette aldrig pr\u00e6dikant- og tjeneridentiteten, der begge indeholder dybe, mangfoldige og varierede karaktertr\u00e6k.<\/p>\n

Jeg ser gerne, at den gamle salvede Gudkaldte pr\u00e6dikant igen kommer til \u00e6re og v\u00e6rdighed, med alle de gamle v\u00e6rdier og hele den autencitet, der h\u00f8rer denne til (Nej, jeg taler ikke om den gudsmand, som vi s\u00e5 vokse frem i ekstreme karismatiske milj\u00f8er i firserne og fremefter. Jeg leder efter den tjener, som eksisterede f\u00f8r det). Jeg ser ogs\u00e5 gerne, at menighedens ledere i fremtiden i h\u00f8jere grad ser sig selv som tjenere for menighedens medlemmer, og ikke som kirkeforsamlingens bosser, eller som ansatte, der udf\u00f8rer deres betalte job.<\/p>\n

\u201dNej, nej da!\u201d er der nogle, der vil sige \u201dVi har skam ikke glemt pr\u00e6dikanten og tjeneren. Dem tror vi ogs\u00e5 p\u00e5!\u201d men det er ikke sandt, n\u00e5r de siger det. Det, der ikke itales\u00e6ttes, vil efter en stund oph\u00f8re med at eksistere. Det er et indiskutabelt faktum! Er pr\u00e6dikanten og tjeneren aldrig italesat i menigheden, eksisterer disse hverken i lederens eller i medlemmernes sind og tanke. Og h\u00f8rer man altid om ledere, ledelse og ledelsesstrategier og \u2013 v\u00e6rkt\u00f8jer, ja da lever virksomhedslederen i bedste velg\u00e5ende som menighedens boss.<\/p>\n

… Og alligevel observerer jeg selvf\u00f8lgelig relevante strategier, der ogs\u00e5 passer ind i det kirkelige verdensbillede. Og med det musiske sprog, jeg f\u00e5r i polyfonledelse, g\u00f8r jeg mig nogle ganske simple betragtninger i dette \u00f8jeblik, f.eks. :<\/p>\n

I GT ser vi en homofoni, hvor \u00e9n stemme f\u00f8rer for og leder alle efterf\u00f8lgende stemmer. Profeten eller dommeren eller kongen er Guds store mand og taler\u00f8r for Gud selv til Guds folk. Hans ord er lov, og hans musiske tone repr\u00e6senterer den eneste sande gudstone, og eneste sande gudsdyrkelse, og han selv Guds eneste sande repr\u00e6sentant. Alle andre stemmer i Guds folk skal v\u00e6re som hans for at v\u00e6re sande, eller i det mindste under ledelse af hans. Her udleves mester \/ discipel forholdet, hvor mester kopierer sig selv i sin discipel, og hvor disciplen lykkes, s\u00e5fremt han bliver en n\u00f8jagtig \u2013 og m\u00e5ske st\u00e6rkere \u2013 kopi af sin mester.<\/p>\n

NTs tjenere gjorde op med denne ledelsesform, og vi finder den ikke i apostlenes gerninger eller i Paulus breve. Homofon ledelse b\u00f8r ikke eksistere i Guds menighed i n\u00e5dens tidsalder.<\/p>\n

Alligevel ser vi igen og igen, at de kristne menigheder og bev\u00e6gelser, der som oftest vokser hurtigst og har flest tilh\u00e6ngere, netop er st\u00f8rrelser under homofon ledelse. Hvad enten vi taler om Rick Warren, Joel Osteen, John MacArthur, eller T D Jakes, s\u00e5 taler vi om store bev\u00e6gelser, der er bygget op omkring \u00e9t menneske, og dette menneskes tjeneste. Vi kan ogs\u00e5 finde eksempler p\u00e5 det herhjemme i lille Danmark. Det er profeten, evangelisten, eller den alfaderlige skikkelse, som sl\u00e5r tonen an, og ve den, der synger en tone, der ikke er rettet ind efter profetens.<\/p>\n

Homofon ledelse f\u00f8rer, som beskrevet, til en monofonisk opfattelse af kirkens paradigme, og det p\u00e5st\u00e5s, at der kun findes \u00e9n stemme, og alle, der ikke taler med den ene stemme, og ud fra den ene synsvinkel, og med det ene fokus p\u00e5 en eller anden m\u00e5de er forkerte, udenfor, eller ligefrem falske og farlige for f\u00e6llesskabet (jeg taler ikke om relativisering af teologien, nej langtderifra!).<\/p>\n

Resultatet er en kirke i en uendelig ensformig monotonisk tilstand af gentagelser af samme indgroede og begr\u00e6nsede, og variationsfattige handlingsm\u00f8nstre.<\/p>\n

Men Bibelen underst\u00f8tter ikke tanken om en menighed under homofonisk ledelse, og NT afviser totalt en s\u00e5dan ledelsesstrategi. Jeg kan ikke se andet, end at det er menneskets laveste dyriske instinkter, der evigt er p\u00e5 jagt efter den st\u00e6rkeste, den mest dominerende, og bedst “fittede” f\u00f8rer til ulvekoblet – og dette afspejler sig ogs\u00e5 i kirkens jagt p\u00e5 en f\u00f8rer for flokken.<\/p>\n

At have \u00e9n f\u00f8rer, \u00e9n leder, \u00e9n retningsgiver reducerer kompleksitet hos mange kirkeg\u00e6ngere, hvilket de \u00e5benbart finder n\u00f8dvendigt, hvis de skal danne mening ud af den uoverskuelige og uh\u00e5ndt\u00e9rbare verden, de lever i. Men det beviser samtidigt, at deres indre kompleksitet udg\u00f8res af kun to kasser, en sort og en hvid, og deres kompetence til at h\u00e5ndtere ydre kompleksitet fylder s\u00e5dan cirka et fingerb\u00f8l.<\/p>\n

NT taler ikke om homofonisk ledelse for kirken, men om harmonisk ledelse, om flere toner, der giver samklang, og g\u00e5r op i en h\u00f8jere enhed, og bliver et musisk modstykke p\u00e5 jord til en guddommelig realitet i det himmelske.<\/p>\n

Gud satte i menigheden mange toner, f\u00f8rst og fremmest, apostle, profeter, evangelister, hyrder og l\u00e6rere. N\u00e5r de tjenester \u2013 for de er tjenere f\u00f8r de er ledere \u2013 anerkender hverandres toner, og spiller med i den samklang, der opst\u00e5r, n\u00e5r de alle er til stede i menigheden, opst\u00e5r himmelsk musik. Og n\u00e5r de anerkender og giver plads til hinandens tjeneste, selvom den er forskellig fra deres egen, vil de ogs\u00e5 evne at kunne anerkende og give plads til den rige variation af toner, som udg\u00e5r fra menighedens medlemmer.<\/p>\n

I dette skaber Guds tjenere ikke l\u00e6ngere kopier af sig selv i deres disciple, men de har kompetence til at f\u00f8de liv frem i menigheden, der er forskellig fra dem selv, og de evner tilmed at lede dette menighedens rigt varierede og facetterede liv.<\/p>\n

Ud over de toner, som spilles af de n\u00e6vnte tjenester, spiller ogs\u00e5 \u00e6ldstebr\u00f8dre, diakoner, og hj\u00e6lpetjenester deres tone, og dertil kan l\u00e6gges det enkelte lems n\u00e5degave, og den \u00c5ndens frugt, som tilegnes det enkelte sind.<\/p>\n

Da bliver menigheden det rige nuancerede, mangefarvede, overstr\u00f8mmende billede af Kristus, som Kristus selv \u00f8nsker at f\u00f8de igennem i sin kirke p\u00e5 jord. Og menighedens ledere skal pludselig til at lede, komponere, instruere, og skabe harmoni og retning i en menighed med mange flere toner, end de selv som enkeltindivider kan indeholde.<\/p>\n

Se, s\u00e5 bliver kirken ikke et UNIvers, som i ensretning og ensformighed. Det bliver heller ikke et MITvers, som det s\u00e5 ofte bliver, n\u00e5r \u00e9t menneske p\u00e5st\u00e5r sig at v\u00e6re centrum for Guds plan p\u00e5 jord. Det bliver et multivers med mange forskellige mennesker, der med hver deres tjeneste, hj\u00e6lpetjeneste, n\u00e5degave og frugt tjener den levende Gud, og se det er kirke og kirkeledelse efter Guds sind<\/p>\n

Men der er endnu en problematik.<\/p>\n

Mens Guds tjenere leder menigheden ud fra en himmelsk \u00e5benbaring af harmoni, s\u00e5 viser det sig, at menigheden her p\u00e5 jord slet ikke er s\u00e5 harmonisk. Det musiske stykkes harmonier er idealet, det h\u00f8jest opn\u00e5elige for kirken, men realiteterne mens vi er her p\u00e5 jorden, er ganske forskellige fra det ypperste, det ideelle, det himmelske.<\/p>\n

Vi oplever nemlig som menighedens ledere – n\u00e5r vi vil det harmoniske – at menigheden agerer ganske anderledes og i andre retninger end vores. Menigheden, der best\u00e5r af b\u00e5de k\u00f8d og \u00e5nd, af b\u00e5de k\u00f8delige, sj\u00e6lelige og \u00e5ndelige tendenser, af b\u00e5de opbyggende og nedbrydende kr\u00e6fter, er et potpourri af paradoksale kakofoniske, forskelligartede og modstridende interesser, der alle kr\u00e6ver anerkendelse og accept, og for nogles vedkommende endda ogs\u00e5 respekt.<\/p>\n

Og det er her, mangen menighedstjener finder sig selv i et kakofonisk krydspres af en usk\u00f8n sammenblanding af et utal af dysfunktionelle disharmoniske menighedsmislyde, uden valgmuligheder, uden evne til at retningsbestemme, og uden kompetence til at g\u00f8re fyldest i det kald, Gud har givet dem (Paulus; magtesl\u00f8shed). Det er her Guds tjener g\u00e5r i sort, bliver stresset, f\u00e5r en depression, og efter regression og regeneration genopst\u00e5r som h\u00f8jskolel\u00e6rer.<\/p>\n

Det er kun n\u00e5r Guds tjener n\u00e5r til erkendelse af forskellen p\u00e5 den harmoniske himmelske \u00e5benbaringstegning, han arbejder ud fra og hen imod, og den kakofoniske tilstand, menigheden befinder sig i, at han kan lykkes som menighedsleder og finde vej for sin tjeneste blandt Guds b\u00f8rn. Det er kun ved accept af tingenes tilstand, at menighedslederen kan implementere harmonien i kakofonien og samskabe et h\u00f8jere niveau af gudstjeneste i Guds forsamling. Det er kun her, han kan omforme det dysfunktionelle til kreativ polyfoni.<\/p>\n

I en polyfoni finder vi selvst\u00e6ndige melodier med egne rytmer, der kun sekund\u00e6rt harmonerer med hinanden, akkurat som i en menighed, og her best\u00e5r polyfonledelse i, at kunne orkestrere selvst\u00e6ndige – endda autonome \u2013 toner, melodier og rytmer, og n\u00e5 en h\u00f8jere enhed, selv n\u00e5r nogle stemmer st\u00e5r som mods\u00e6tninger og kontrapunkter.<\/p>\n

N\u00e5r man mestrer polyfon ledelse, mestrer man tjenestens egentlige funktion i menigheden. S\u00e5 ser man, at menighedens verden h\u00e6nger sammen gennem forskelligheder, og man n\u00e5r frem til det allerv\u00e6sentligste for Guds forsamling; enigheden \u2013 ikke fordi man s\u00f8ger en tilstand af triviel ensartethed og farvefattig ensformighed, men fordi man er n\u00e5et til erkendelse af en enighed gennem mangfoldighed.<\/p>\n

\u2026 og jeg tror, at enighed gennem mangfoldighed er Guds m\u00e5l for menigheden,<\/p>\n

s\u00e5 lad os sammen s\u00e6tte retning p\u00e5 vores tjeneste.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

af Simon Griis ET APOSTOLSK INDSPARK I MUSISK UDTRYK \u2026 om ledelse af Guds forsamling Jeg talte forleden med en broder om ledelse i Guds forsamling og kom i tanke om en artikel jeg skrev for snart 5 \u00e5r siden. Den er efter min mening ikke blevet mindre relevant, og derfor bringer jeg den igen.<\/p>\n

L\u00e6s mere<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"image","meta":[],"categories":[34],"tags":[47],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1719"}],"collection":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1719"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1719\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1724,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1719\/revisions\/1724"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1719"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1719"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1719"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}