{"id":1319,"date":"2019-06-13T15:27:40","date_gmt":"2019-06-13T13:27:40","guid":{"rendered":"http:\/\/evangeliesalen.dk\/wp\/?p=1319"},"modified":"2019-06-16T15:33:43","modified_gmt":"2019-06-16T13:33:43","slug":"naar-det-goer-ondt-i-selve-livet","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/2019\/06\/13\/naar-det-goer-ondt-i-selve-livet\/","title":{"rendered":"N\u00e5r Det G\u00f8r Ondt i Selve Livet"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Af Simon Griis<\/strong><\/em><\/p>\n

Danskerne har ikke l\u00e6ngere blot ondt i kroppen
\neller ondt i sindet, de har ondt i selve livet.<\/p>\n

I l\u00f8bet af de f\u00f8rste 50 \u00e5r af det 20 \u00e5rhundrede gjorde den medicinske videnskab store fremskridt i bek\u00e6mpelsen af sygdom, specielt infektionssygdomme som f.eks. tuberkulose og kolera, som vi stort set i dag er fri for. Efter 2. verdenskrig oplevede sundhedsv\u00e6senet og medicinalindustrien en voldsom v\u00e6kst i nye midler og behandlinger af sygdomme og lidelser. Dette f\u00f8rte i de n\u00e6ste \u00e5rtier til, at flere og flere gammelkendte sygdomme kunne kureres. De store videnskabelige fremskridt medf\u00f8rte et h\u00e5b om, at det faktisk var muligt, ved videnskabens hj\u00e6lp, at n\u00e5 et niveau i behandlingen, hvor st\u00f8rstedelen af lidelse og sygdom kunne elimineres.<\/p>\n

Videnskaben blev det store h\u00e5b, og nogle mente, at Gud ville blive overfl\u00f8dig, n\u00e5r videnskaben p\u00e5 et tidspunkt i n\u00e6r fremtid ville udrydde al sygdom.<\/p>\n

Men det gik ikke helt som specialisterne profeterede. I stedet for infektionssygdommene kom andre problemer. Fra halvtresserne og frem til i dag er de s\u00e5kaldte velf\u00e6rds- og livsstilssygdomme v\u00e6ret i kraftig stigning.<\/p>\n

Livet er blevet mere kompliceret, og for mange mennesker er det blevet helt uoverskueligt. Samfundet stiller st\u00f8rre krav, der skaber stress. F.eks. kunne en familie for 50 \u00e5r siden have en arbejdstid p\u00e5 50 timer uden for hjemmet, som alle l\u00e5 p\u00e5 faderen mens moderen gik hjemme ved b\u00f8rnene. I dag skal for\u00e6ldrene typisk arbejde 75 timer uden for hjemmet (2 x 37 timer) for at kunne eksistere. Man arbejder ikke pludselig en halv gang s\u00e5 meget uden for hjemmet, uden at der skal betales en pris et eller andet sted. Unders\u00f8gelser har vist, at vi i gennemsnit er 70 % mere effektive i dag i arbejdslivet, end vi man var for blot f\u00e5 \u00e5rtier siden. Kravene sk\u00e6rpes, og der m\u00e5 betales en pris.<\/p>\n

Stress, pres og depression<\/strong>
\n\u00d8get stress, samlivsproblemer, \u00f8get arbejdspres og mistrivsel er vor tids store sv\u00f8be og har f\u00f8rt til \u00f8get alkoholforbrug, misbrug, depression, overforbrug af medicin, spiseforstyrrelser, skilsmisser og udbr\u00e6ndthed. Danskerne har ikke l\u00e6ngere blot ondt i kroppen eller ondt i sindet, de har ondt i selve livet. Hver femte dansker er udbr\u00e6ndt i en grad, der kan s\u00e6tte sig spor for livet. Mindst 20 % af den danske befolkning vil p\u00e5 et eller andet tidspunkt opleve en depression og 15 \u2013 20 % af disse vil pr\u00f8ve at beg\u00e5 selvmord. For 100 \u00e5r siden var det kun gamle mennesker, der blev deprimerede. I dag rammer depressionen alle, ogs\u00e5 b\u00f8rn og unge, og den koster hvert \u00e5r det danske samfund mellem 3 og 4 mia. kroner.<\/p>\n

Hvis vi bare har lidt travlt, siger vi, at vi er stressede. Men stress er langt alvorligere end dette, og n\u00e5r
\nmange lider af reelt stress, er det en tilstand, som kan have faretruende indvirkning p\u00e5 liv og helbred. En ny slags stresssygdom, der virker ligesom demens og \u00f8del\u00e6gger hjernen starter som lidt ondt i halsen, s\u00e5 influenza, koncentrationsproblemer, og til sidst en dyb depression. Selv helt unge mennesker kan pludselig glemme, hvad de er i gang med eller hvor de er p\u00e5 vej hen. Det er specielt mennesker, der arbejder med meget viden, der rammes af dette. Mange, der har v\u00e6ret ramt af stress, bliver aldrig de samme igen, og n\u00e5r aldrig op p\u00e5 samme niveau mentalt, som de var f\u00f8r.<\/p>\n

B\u00f8rn og unge rammes<\/strong>
\nSelv vore b\u00f8rn og unge er m\u00e6rkede af det \u00f8gede pres, og den snigende stress, som overv\u00e6lder ogs\u00e5 dem. Stress smitter. N\u00e5r p\u00e6dagogen og l\u00e6reren er stressede, overf\u00f8rer de dette til b\u00f8rnene, og n\u00e5r b\u00f8rnene kommer hjem til deres stressede for\u00e6ldre, bliver de yderligere bombarderet. L\u00e6g dertil, at b\u00f8rnenes og de unges egen verden med de h\u00f8je krav og forventninger er langt mere stressfremkaldende, end den nogensinde har v\u00e6ret f\u00f8r. Det er ikke n\u00e6r s\u00e5 enkelt at v\u00e6re barn og ung i vor tids komplicerede verden, som det var f\u00f8r. I l\u00f8bet af blot f\u00e5 \u00e5r er indl\u00e6ggelserne p\u00e5 landets hospitaler af skoleb\u00f8rn med stresssymptomer steget med 30%. Hvert femte barn mellem 11 og 15 \u00e5r har hver dag ondt i hovedet, maven eller ryggen. Antallet af b\u00f8rn, der bliver behandlet med antidepressiv medicin er steget til det tredobbelte p\u00e5 fem \u00e5r. Og op gennem halvfemserne steg antallet af selvmordsfors\u00f8g blandt unge kraftigt. En ny unders\u00f8gelse har vist, at op mod halvdelen af alle unge m\u00e6nd mellem 16 og 25 \u00e5r lider under mindst \u00e9t af f\u00f8lgende problemer; overv\u00e6gt, rygning, alkoholmisbrug, for lidt motion, stoffer og k\u00f8nssygdomme.<\/p>\n

Alle unders\u00f8gelser viser, at det konstante og store pres, der l\u00e6gges p\u00e5 den enkelte i hverdagen, udhuler det psykiske overskud og i sidste ende kan g\u00f8re direkte fysisk skade p\u00e5 helbredet.<\/p>\n

Hvad betyder det for mig som troende?<\/strong>
\nBibelen bruger begrebet \u201dtids\u00e5nd\u201d, eller den \u00e5nd, som er i tiden. Enhver tidsepoke har sin egen \u00e5nd, mentalitet, stemning og holdning. For eksempel var tids\u00e5nden i tredivernes Europa nationalsocialistisk, rascistisk og antisemitisk. Tids\u00e5nden er den kraft, som til en bestemt tid driver mennesker i flok mod et bestemt religi\u00f8st, politisk, mentalt og \u00e5ndeligt m\u00e5l.<\/p>\n

Ogs\u00e5 jer har han levendegjort, da I var d\u00f8de i jeres overtr\u00e6delser og synder, som I forhen vandrede i, ledede af denne verdens tids\u00e5nd.<\/strong><\/em>
\nEf 2,1-2<\/strong><\/em><\/p>\n

En del af vore dages tids\u00e5nd er det \u00f8gede pres og den st\u00f8rre stress, som \u00f8del\u00e6gger mennesker og familier. Vor tid er gennemsyret af stress. Alting g\u00e5r forrygende hurtigt, og hver dag er der et v\u00e6ld af ting, der skal tages stilling til. Bibelen siger, at vi, f\u00f8r vi blev frelst, ligesom alle andre var ledet af tids\u00e5nden. At det var den, som holdt os fanget, og som drev os frem, uden at vi kunne stritte imod eller frig\u00f8re os. Men nu da vi ved Kristus er blevet frigjort, skal vi ikke l\u00e6ngere underl\u00e6gge os tids\u00e5nden. Vi skal alts\u00e5 ikke ukritisk flyde med malstr\u00f8mmen, og finde os i en stresset hverdag, der \u00f8del\u00e6gger vort sind, vort liv og vor familie. Men vi kan ikke g\u00f8re os h\u00e5b om at blive frigjort fra tids\u00e5nden, s\u00e5 l\u00e6nge vi ikke ved, hvori den best\u00e5r. Vi m\u00e5 klart identificere tids\u00e5nden, s\u00e5 vi ved hvad den er, f\u00f8r vi kan l\u00e6gge afstand til den.<\/p>\n

L\u00e6ser vi videre i Efeserne 2, finder vi at Kristus er blevet vor fred. En fred, som st\u00e5r i kontrast til tids\u00e5nden. Vi har alts\u00e5 i Kristus f\u00e5et en fred, som kan herske i vort sind midt i en verden fuld af stress. I Kristus er det blevet muligt at leve med en indre ro og en indre fred, som ikke kan \u00f8del\u00e6gges af ydre pres. Jesus siger:<\/p>\n

Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte forf\u00e6rdes ikke og v\u00e6re ikke modl\u00f8st! Joh 14,27<\/p>\n

Jesus taler om, at ydre omst\u00e6ndigheder kan f\u00f8re til forf\u00e6rdelse og modl\u00f8shed. Sagt med vore dages ord, kan stress f\u00f8re til angst (forf\u00e6rdelse) og depression (modl\u00f8shed). Vi lever i en verden, hvor denne verdens fyrste \u00f8nsker at give os stress, for derigennem at give os angst og depression og alt det andet, vi har l\u00e6st om i indledningen. Men Kristus giver os ikke som verden giver. Kristus giver en fred, der er s\u00e5 stor og virkelig en kraft, at den i vor hverdag overvinder presset, som l\u00e6gges p\u00e5 os udefra. Det er muligt at bevare en indre ro og fred i en stormfuld verden.<\/p>\n

Derfor er jeg vel til mode under magtesl\u00f8shed, under mishandlinger, i n\u00f8d, under forf\u00f8lgelser, under \u00e6ngstende k\u00e5r for Kristi skyld; thi n\u00e5r jeg er magtesl\u00f8s,
\nda er jeg st\u00e6rk. 2\u00a0Kor 12,10<\/p>\n

Det er Paulus, som taler her. Han overvandt de strengeste forf\u00f8lgelser og pinsler for Kristus, og ikke nok med det; Han var vel til mode under det hele. Det kan give et lille gip i nogle at se, hvor meget Paulus overvandt, fordi de s\u00e5 samtidig kigger p\u00e5 deres eget liv, og ser at den trivielle hverdag er lige ved at tage magten og modet fra dem. Han klarede s\u00e5 meget, og vi kan ikke engang klare hverdagens krav. Men vi m\u00e5 ikke tage fejl af den trivielle hverdag. Med den tids\u00e5nd, vi har i dag, er hverdagen farlig for liv og helbred, det viser alle statistikker. Derfor har du og jeg lige s\u00e5 meget brug for Kristi fred og brug for at kunne v\u00e6re vel til mode, som de gamle martyrer havde.<\/p>\n

Glad hjerte giver godt helbred<\/strong>
\nDen viise kong Salomo skrev, at depression suger marv af ben, men at et glad hjerte giver et godt helbred (Ord.17.1). Han skrev faktisk for 3.000 \u00e5r siden, hvad forskerne f\u00f8rst inden for de sidste \u00e5rtier har opdaget: At et menneske med et positivt sind ikke i n\u00e6r s\u00e5 h\u00f8j grad bliver syg som andre. Det er ikke l\u00e6nge siden, jeg h\u00f8rte en forsker i TV udtale, at det er uden for debat, at mennesker med en kristen overbevisning lever sundere og bedre end andre, og er mere robuste i livets krisesituationer.<\/p>\n

Du kan ikke bestemme dig for dette. Det er ikke en lykkemaskine, hvor du kan beslutte dig for at v\u00e6re positiv, for s\u00e5 i den anden ende af maskinen at modtage et godt helbred. Men du kan i tro modtage, hvad Kristus har til dig, og han har en fred fra Gud selv, som kan blive din. Jesus siger:<\/p>\n

Kom hid til mig, alle I, som er tr\u00e6tte og tyngede af byrder,<\/strong><\/em>
\nog jeg vil give jer hvile. Matt 11,28<\/strong><\/em><\/p>\n

N\u00e5r du ikke l\u00e6ngere er ledet af denne verdens tids\u00e5nd, n\u00e5r du ikke l\u00e6ngere f\u00f8ler, at du farer af sted i en uoverskuelig hverdag, der er ved at slide dig i stykker, s\u00e5 er det fordi du har modtaget Kristi fred i dit hjerte og er g\u00e5et ind til Guds sabbatshvile. Du kan hvile midt i en fortravlet verden. Og her er hemmeligheden begravet. Det er en gave, som kommer udefra og oppefra. Det er ikke en positivitet, du selv oparbejder, men en hvile, som du i tro modtager fra Herren.<\/p>\n

Freden er smittende<\/strong>
\nDet er bevist, at stress smitter. Fra kolleger, fra l\u00e6rere og p\u00e6dagoger, fra for\u00e6ldre osv. Men Kristi fred udg\u00f8r en endnu st\u00f8rre smittefare, og hvis du ikke allerede er smitteb\u00e6rer for Kristus kan du blive det.<\/p>\n

Men hvor I kommer ind i et hus, skal I f\u00f8rst sige: \u203aFred v\u00e6re med<\/strong><\/em>
\ndette hus!\u2039\u00a0Og hvis der er et fredens barn d\u00e9r, skal jeres fred<\/strong><\/em>
\nhvile over ham. Luk 10,5<\/strong><\/em><\/p>\n

Den, som har fundet fred i Kristus, vil i alle situationer s\u00e6tte sit pr\u00e6g p\u00e5 sine omgivelser. Freden vil brede sig i dit hus og i din familie.<\/p>\n

Du er din broders vogter<\/strong>
\nFreden, du har modtaget, er heller ikke kun beregnet p\u00e5 dig selv. Vi m\u00e5 dele Guds fred med dem, der st\u00e5r os n\u00e6r, og dem, der krydser vor vej. Jakob siger i sit brev, at syge m\u00e5 komme til de \u00e6ldste, blive salvede og bedt for, og s\u00e5 vil Gud gribe ind og helbrede dem. Det tror vi p\u00e5, og det praktiserer vi. Men vi m\u00e5 ikke glemme den anden side af Guds indgriben i menneskeliv. Den side, der har med hyrdesind og sj\u00e6lesorg at g\u00f8re.<\/p>\n

I en tid som vores, hvor s\u00e5 mange mennesker bukker under for stress, udbr\u00e6ndthed og depression, og hvor s\u00e5 mange familier bliver \u00f8delagt af deraf f\u00f8lgende skilsmisser, alkohol- og medicinmisbrug, selvmordsfors\u00f8g og deslige, m\u00e5 vi som menighed v\u00e6rne om hinanden i k\u00e6rlighed.<\/p>\n

Gud kan udfri en narkoman, men hvis han forbliver i sit milj\u00f8 og omgangskreds, er chancen st\u00f8rst for at han falder tilbage igen. Gud kan udfri drankeren, men hvis han ikke holder sig fra v\u00e6rtshuset, kan han falde i igen. Det samme g\u00e6lder for det menneske, der har v\u00e6ret udsat for et stort psykisk pres. Gud kan hj\u00e6lpe et s\u00e5dant menneske ved forb\u00f8n og tro. Men lige s\u00e5 vigtigt som forb\u00f8nnen og h\u00e5ndsl\u00e6ggelsen er det, at mennesket bagefter oplever at komme ind i et nyt f\u00e6llesskab, hvor omsorg, k\u00e6rlighed, forst\u00e5else, accept og opbyggelse er til stede.<\/p>\n

Menigheden m\u00e5 v\u00e6re en oase midt i verdens \u00f8rken, hvor mennesker kan komme og finde den guddommelige hvile og tryghed, som de ikke har kendt i verden. Hvor de kan m\u00e6rke, at de er accepteret, og hvor de kan f\u00e5 genopbygget deres sind og liv p\u00e5 Gudsordet under br\u00f8dres og s\u00f8stres omsorg. Og du er den broder eller s\u00f8ster, der er tale om. Du er den broder eller s\u00f8ster, gennem hvem Gud vil \u00e5benbare sin k\u00e6rlighed og omsorg for mennesker, der har oplevet, at livet er blevet for stort for dem. Du er din broders vogter.<\/p>\n

Men fredens Gud, som f\u00f8rte f\u00e5renes store hyrde, vor Herre Jesus, op fra de d\u00f8de med en evig pagts blod,\u00a0han g\u00f8re jer fuldkomne i alt godt, s\u00e5 I udf\u00f8rer hans vilje, og han virke i os det, som er velbehageligt for ham, ved Jesus Kristus: ham v\u00e6re \u00e6ren i evighedernes evigheder! Amen. Hebr 13,20-22<\/strong><\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Simon Griis Danskerne har ikke l\u00e6ngere blot ondt i kroppen eller ondt i sindet, de har ondt i selve livet. I l\u00f8bet af de f\u00f8rste 50 \u00e5r af det 20 \u00e5rhundrede gjorde den medicinske videnskab store fremskridt i bek\u00e6mpelsen af sygdom, specielt infektionssygdomme som f.eks. tuberkulose og kolera, som vi stort set i dag…<\/p>\n

L\u00e6s mere<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"image","meta":[],"categories":[23],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1319"}],"collection":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1319"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1319\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1321,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1319\/revisions\/1321"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1319"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1319"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1319"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}