{"id":1274,"date":"2020-07-11T13:33:44","date_gmt":"2020-07-11T11:33:44","guid":{"rendered":"http:\/\/evangeliesalen.dk\/wp\/?p=1274"},"modified":"2021-02-21T11:21:22","modified_gmt":"2021-02-21T10:21:22","slug":"hvem-slog-bortrykkelsen-ihjel","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/2020\/07\/11\/hvem-slog-bortrykkelsen-ihjel\/","title":{"rendered":"Hvem Slog Bortrykkelsen Ihjel?!"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Opr\u00e5b!<\/strong><\/p>\n

Af Simon Griis<\/em><\/p>\n

Hvor blev forventningen af?<\/strong><\/p>\n

Vi h\u00f8rer n\u00e6sten aldrig mere en pr\u00e6diken om menighedens bortrykkelse i de evangeliske og \u00e5ndsd\u00f8bte forsamlinger. Pr\u00e6dikestolene rundt om i vort land tier, n\u00e5r det g\u00e6lder den element\u00e6re undervisning i endetidens begivenheder. Ingen taler l\u00e6ngere om, at tiden er kort, ingen henviser til tegnene, som sker i verden og menigheden, ingen opmuntrer br\u00f8dre og s\u00f8stre med ordene \u201dHerren kommer snart!\u201d. For \u00e5r tilbage br\u00e6ndte det i hjerterne p\u00e5 tilh\u00f8rerne, n\u00e5r pr\u00e6dikanten ildfuldt forkyndte om Herrens snarlige komme og menighedens oprykkelse i skyerne. En alvorlig \u00e5nd lagde sig over forsamlingerne, n\u00e5r han opfordrede til at v\u00e6re rede dag og nat, og arbejde med Evangeliet, mens det endnu var tid.<\/p>\n

\u2026den tid er forbi. Forventningens tid er forbi.
\n<\/p>\n

Men hvorfor? Hvad er der sket, siden endetidsforkyndelsen i den grad er forstummet? Hvordan kan det v\u00e6re, at den inderlige l\u00e6ngsel mod Herrens dag og de kristnes bortrykkelse er stivnet og krakeleret?<\/p>\n

Opfyldes profetierne ikke for vore \u00f8jne?\u00a0<\/span><\/strong><\/p>\n

S\u00e5 vi ikke tegnene? Begyndte Gud ikke at f\u00f8re sit folk j\u00f8derne tilbage til det hellige land, s\u00e5ledes at staten Israel kunne oprettes i 1948? Var det ikke et mirakel, der \u00e5benbaredes for vore egne \u00f8jne? Et tegn p\u00e5 at tiden for Kristi genkomst n\u00e6rmede sig, som kristne forkyndere og skribenter havde forudsagt \u00e5rtier, \u00e5rhundreder, ja \u00e5rtusinder f\u00f8r? Var dette ikke Skriftens klare ord, som pludselig blev opfyldt i vor egen tid med en overv\u00e6ldende kraft og overbevisning?<\/p>\n

S\u00e5 vi ikke et Europa, som rejste sig af asken efter 2. verdenskrig, og indledte forberedelserne til et forenet Europa allerede fra 1950 \u2013 for f\u00f8rste gang i historien ikke ved krig, men gennem fredelige forhandlinger \u2013 n\u00f8jagtigt som det er beskrevet og forudsagt i Bibelen? Et Europa, som ogs\u00e5 i vor tid str\u00e6ber efter en st\u00f8rre forening og st\u00f8rre magt i det internationale samfund. Et forenet Europa, et fra de d\u00f8de genopst\u00e5et romerrige, der meget sigende kom til verden netop ved Romtraktaten i 1957. Et nyt Rom, hvorfra Antikrist, if\u00f8lge de profetiske skrifter, vil fremst\u00e5 inden mennesket g\u00e5r mod sit sidste og st\u00f8rste opr\u00f8r mod Gud?<\/p>\n

S\u00e5 vi ikke fronterne blive trukket op inden for kirken? Reformationen gav os nyt h\u00e5b, og mange har set den som Guds begyndende restaurering af sin menighed inden endens tid. Reformationen bragte os p\u00e5 vejen tilbage mod den oprindelige, uforfalskede kristendom, som vi kender den fra evangelierne, men den bragte ogs\u00e5 et skisma og en polarisering. Liberalteologien og fundamentalismen blev f\u00f8dt. Mens de evangeliske og \u00e5ndsd\u00f8bte kristne oplevede v\u00e6kkelser ud over den ganske jord i det nittende og tyvende \u00e5rhundrede, styrkedes den liberale del af kirken gennem \u00f8komenisk arbejde og Kirkernes Verdensr\u00e5d, der holdt sit f\u00f8rste m\u00f8de i 1948, samme \u00e5r som staten Israel blev f\u00f8dt.<\/p>\n

Var det 20. \u00e5rhundrede ikke p\u00e5 alle m\u00e5der anderledes i forhold til alle tidligere tider? Tog vi ikke hul p\u00e5 selv at opfylde \u00c5benbaringsbogens uhyggelige profetier om fisked\u00f8d i havene og forgiftning af vores jord? S\u00e5 vi ikke veernes begyndelse, som forudsagt af Jesus p\u00e5 Oljebjerget? Krige med uhyggelige \u00f8del\u00e6ggelser og millioner af drab, som det aldrig er set f\u00f8r i menneskehedens historie? Det vurderes, at krigene alene i det 20. \u00e5rhundrede har kostet omkring 100 mio. mennesker livet. Og det endte ikke med 2. verdenskrig; mere end 150 st\u00f8rre krige er blevet udk\u00e6mpet siden 1945, lige nu udk\u00e6mpes krige rundt omkring p\u00e5 kloden.<\/p>\n

Var det ikke i det 20. \u00e5rhundrede at vi mennesker skabte en kronisk hunger i den tredje verden, som aldrig er set f\u00f8r i verdenshistorien? \u201dI den sidste tid skal der blive sult\u201d sagde Jesus. Selvf\u00f8lgelig kendte Jesus til hungersn\u00f8d, ogs\u00e5 p\u00e5 hans tid, men vi vidste ikke, i hvilket omfang den kunne udmynte sig, f\u00f8r vi s\u00e5 det med egne \u00f8jne i vor tid. Mere end \u00e9n mia. mennesker er underern\u00e6rede, mere end 35 mio. lider af akut sult, 40.000 d\u00f8r hver dag af sultrelaterede \u00e5rsager, if\u00f8lge FN Rapport lever 307 mio. i ekstrem fattigdom.<\/p>\n

Hvorfor er pr\u00e6dikestolene tavse?<\/strong><\/p>\n

Alle disse ting er forudsagt ned til mindste detalje i Bibelen, som v\u00e6rende noget, der h\u00f8rer endetiden til. Begivenheder, som varsler Herrens snarlige komme. Ikke f\u00f8r det tyvende \u00e5rhundrede kunne vi sige, at verden p\u00e5 nogen m\u00e5de passede ind i det billede, som Bibelen giver af endetiden, men netop dette \u00e5rhundrede skabte omv\u00e6ltninger, der \u00e6ndrede verden n\u00e6sten fra den ene dag til den anden, og gjorde den til et spejlbillede af Bibelens apokalyptiske forudsigelser.<\/p>\n

N\u00e5r nu det forholder sig s\u00e5ledes, hvordan kan det s\u00e5 v\u00e6re at vore pr\u00e6dikestole er tavse? Hvor er der blevet af den nidk\u00e6re forkynder, der opfordrer til at leve rede og tjenende i forventning til den dag, Herren skal bortrykke sin menighed? Hvor er der blevet af Bibell\u00e6reren, der med Guds Ord i h\u00e5nd kompromisl\u00f8st og grundigt udl\u00e6gger, tolker og l\u00e6rer den profetiske Skrift, s\u00e5 menigheden f\u00e5r en forst\u00e5else af den alvorlige tid, vi lever i, og Guds hele frelsesplan, som snart skal bringes til fuldendelse?<\/p>\n

Svaret skal findes i den massive p\u00e5virkning, dansk evangelisk kristendom har v\u00e6ret underlagt fra de s\u00e5kaldte \u201dv\u00e6kkelsesstr\u00f8mninger\u201d de sidste 25-30 \u00e5r. Forkyndelsen fra disse bev\u00e6gelser har efterladt vore forkyndere og menigheder i forvirring og tvivl.<\/p>\n

Et andet Evangelium<\/strong><\/p>\n

Op til 1. Verdenskrig voksede en bestemt endetidsl\u00e6re i popularitet. Det var den s\u00e5kaldte \u201dPostmillennialisme\u201d, som l\u00e6rte, at Kristus ikke kunne komme tilbage til jorden, f\u00f8r menigheden havde et kongerige at tilbyde ham. I denne l\u00e6re l\u00e5, at kirken havde f\u00e5et myndighed til at \u201derobre\u201d verden. Evangeliet skulle g\u00e5 sin sejrsgang ud over hele verden, alt \u2013 ikke kun i kirken \u2013 skulle blive bedre. Verden befandt sig i en tid (1000 \u00e5rs riget) hvor v\u00e6kkelser ville bryde ud overalt p\u00e5 jorden, krig, sult og elendighed ville g\u00e5 mod sit oph\u00f8r, stater ville blive kristne og landenes love ville grunde sig p\u00e5 bibelske principper og kristendommens moral. Kirkens fremgang ville kulminere i verdenshvid v\u00e6kkelse, social og \u00f8konomisk velstand, verdensfred og sidst, men ikke mindst; Kristi genkomst for at indtage det kongerige, som menigheden kunne l\u00e6gge for hans f\u00f8dder.<\/p>\n

I denne l\u00e6re var der ikke brug for en bortrykkelse, forventningen om Herrens genkomst, som burde v\u00e6re enhver kristens salige h\u00e5b blev udskudt, og det var ikke l\u00e6ngere n\u00f8dvendigt, at Kristus skulle komme tilbage og bringe alle ting i orden p\u00e5 jorden. Det kunne menigheden klare. \u00c8n af konsekvenserne blev, at menigheden ikke l\u00e6ngere blot var et \u00e5ndeligt folk, taget ud af hedningerne, med et \u00e5ndeligt budskab til mennesker om omvendelse og hellighed, som Jakob beskrev det ved det store apostelm\u00f8de (Ap.g.15). Menigheden skulle ogs\u00e5 i st\u00f8rre grad vinde sig politisk og \u00f8konomisk indflydelse, for derved at tage herred\u00f8mme i samfundet. Heraf kommer betegnelsen \u201dDominionteologi\u201d, som er en gren inden for denne l\u00e6re.<\/p>\n

Hvor forskellig er ikke denne l\u00e6re fra det, de fleste evangeliske kristne i Danmark har l\u00e6rt og troet p\u00e5 i mange generationer? At menigheden er et helligt \u00e5ndeligt folk, best\u00e5ende af kristne, der er taget ud af m\u00f8rket og sat i lyset. Et \u00e5ndeligt folk, hvis hovedopgave ikke er at vinde politisk og \u00f8konomisk indflydelse, men at forkynde Evangeliet og vinde sj\u00e6le for Guds rige, og hvis h\u00e5b er menighedens bortrykkelse. Vi l\u00e6rte ikke, at tro p\u00e5 lykkeprofeters l\u00f8fter og guld og gr\u00f8nne skove, fremgang og succes, men vi l\u00e6ste med alvor i Matt\u00e6us 24 og \u00c5benbaringsbogen om den sidste alvorlige tid, som skulle komme over jorden, og vi satte al iver ind p\u00e5 at arbejde for Guds rige, mens det endnu var dag.<\/p>\n

Vi troede p\u00e5, at Kristus ville komme igen og selv oprette sit tusind\u00e5rige rige \u2013 ikke for menigheden, der skulle herligg\u00f8res, men for Israel, i overensstemmelse med de gamle l\u00f8fter og forj\u00e6ttelser. Vi troede p\u00e5, at oprettelsen af staten Israel i 1948 var et tegn p\u00e5, at Gud stod ved sine l\u00f8fter, og at hans genkomst n\u00e6rmede sig. Vi s\u00e5 Skriftens Ord blive opfyldt for vore \u00f8jne p\u00e5 Israel \u2013 et Israel vel at m\u00e6rke, som ikke har nogen plads i den postmillennialistiske l\u00e6re, for her har menigheden overtaget Israels rolle i frelseshistorien, og der er ikke behov for det j\u00f8diske folk.<\/p>\n

En l\u00e6re for de velbj\u00e6rgede<\/strong><\/p>\n

\u00c6drueligt er det at fundere over, om der er nogen sammenh\u00e6ng mellem det faktum, at postmillennialismen i sin moderne udgave bliver mere og mere popul\u00e6r inden for kirkerne i vor tid, hvor antisemitismen er i hastig v\u00e6kst i Europa. Ligeledes kan man g\u00f8re sig tanker om sammenh\u00e6ngen mellem postmillennialismens budskab og det faktum, at den er skabt og trives i rige overflodssamfund, hvor velbj\u00e6rgede kristne kan g\u00e5 og klappe hinanden p\u00e5 skulderen og dele den materielle velsignelses erfaring, mens de forsikrer hinanden om, at det skal blive endog endnu bedre i en ikke fjern fremtid.<\/p>\n

Postmillennialismen fik sig en slem overraskelse og n\u00e6sten et d\u00f8dshug ved 1. Verdenskrigs udbrud. Det viste sig, at den virkelige verden i al sin grusomhed ikke stemte overens med denne teologis p\u00e5stand om fremgang, velf\u00e6rd og kristning af hele menneskeheden. 2. Verdenskrig var endnu et slag mod Postmillennialismen, og virkede som et tve\u00e6gget sv\u00e6rd, idet den ikke alene bekr\u00e6ftede og understregede, hvad man allerede havde set under den f\u00f8rste verdenskrig, men ogs\u00e5 f\u00f8dte staten Israel i sit k\u00f8lvand, i direkte modstrid med postmillennialismens l\u00e6res\u00e6tninger.<\/p>\n

Vi troede i nogle \u00e5rtier, at l\u00e6ren var afg\u00e5et ved d\u00f8den. Kun nogle f\u00e5 traditionelle postmillennialister holdt fast. Men vi tog fejl. L\u00e6ren begyndte p\u00e5 ny at f\u00e5 vind i sejlene, specielt i 1980erne, gennem de forskellige v\u00e6kkelsesstr\u00f8mninger, som kom til Danmark. M\u00e5ske skete dette fordi de kristne blev tr\u00e6tte af at vente p\u00e5 Herren, der syntes at lade vente p\u00e5 sig, og m\u00e5ske fordi nogle fantasifulde og farverige pr\u00e6dikanter fejlagtigt udr\u00e5bte 1988 til at v\u00e6re \u00e5ret, hvor Kristus kom tilbage, eller i det mindste \u00e5ret, hvor drastiske ting skulle ske med bl.a. j\u00f8diske folkevandringer ned gennem Europa med kurs mod det Hellige Land \u2013 hvilket jo ikke skete.<\/p>\n

Nuvel \u2013 Er denne artikel en advarsel mod den traditionelle postmillennialisme? Nej! Fortalerne herfor er \u00e6rlige og ligefremme i deres overbevisning. Du kan i dag g\u00e5 p\u00e5 nettet, og l\u00e6se alt om, hvad de tror p\u00e5. Heri er der ikke noget ford\u00e6kt og underfundigt.<\/p>\n

Dansk import af brogede v\u00e6kkelsesprofeter<\/strong><\/p>\n

Min bekymring g\u00e5r i h\u00f8jere grad p\u00e5 den brogede flok af pr\u00e6dikanter og profeter, hvis usammenh\u00e6ngende forkyndelse, vi har \u201dimporteret\u201d gennem de \u201dum\u00e5deligt store v\u00e6kkelser\u201d i udlandet de sidste \u00e5rtier. Profeter, der har l\u00e6rt os at sige, at l\u00e6res\u00e6tninger er lig med d\u00f8d, samtidig med, at de har forbeholdt sig ret til at forkynde deres egen specifikke l\u00e6re. Pr\u00e6dikanter, der i deres endetidssyn har sp\u00e6ndt fra rendyrket postmillennialisme til en forvirret sammenkogt ret af b\u00e5de Israel, tr\u00e6ngsel og bortrykkelse p\u00e5 den ene side, og erobring, fremgang, og samfundsindflydelse p\u00e5 den anden side, selvom disse st\u00f8rrelser i realiteten er absolut uforenelige.<\/p>\n

\u2026Og ikke mindst mennesker, der for at f\u00e5 indgang i den evangeliske kristendom i Danmark, har brugt vores ord og begreber, men lagt andre v\u00e6rdier i dem, fordi de i virkeligheden har et radikalt anderledes evangelium. De siger \u201dbortrykkelse\u201d, men g\u00e5r man dem p\u00e5 klingen, mener de ikke, at den vil indtr\u00e6ffe de f\u00f8rste mange hundreder \u00e5r, og dermed har deres ytring intet at g\u00f8re med den traditionelle brug af ordet. Vi er s\u00e5 naive at tro, at vi er meningsf\u00e6ller, mens udskydelsen af bortrykkelsen i virkeligheden stemmer godt overens med postmillennialismen, der vil bruge den ekstra tid p\u00e5 at indf\u00f8re 1000 \u00e5rs riget. De siger \u201dIsrael\u201d, men l\u00e6gger en helt anden opfattelse i ordet, end vi g\u00f8r, og ser ikke det j\u00f8diske folk som en \u201dprofetisk spiller\u201d p\u00e5 endetidens verdensarena. Vi taler om Israel som den f\u00f8rste hele nation, der skal se hen til Messias, de taler om j\u00f8derne som det sidste folkef\u00e6rd, der skal omvende sig. De siger \u201dtr\u00e6ngsel\u201d, men mener at den ikke skal blive st\u00f8rre end, at kristenheden skal vinde indflydelse over hele verden og indf\u00f8re Fredsriget.<\/p>\n

Hvad bilder vi mennesker ind om fremtiden? Hvilket h\u00e5b giver vi vore menigheder? Er vi lykkeprofeter, der formidler en illusion om en utopisk fremtidsverden uden lidelse, d\u00f8d og krig, indf\u00f8rt af kirkerne ved politiske og \u00f8konomiske midler? En fremtid, der indledes med den store glorv\u00e6rdige verdensv\u00e6kkelse, der altid ligger lige om hj\u00f8rnet \u2013 vi skal bare lige omkring det n\u00e6ste hj\u00f8rne\u2026<\/p>\n

Jeg har undret mig over v\u00e6kkelsesprofetierne, som har lydt i en j\u00e6vn str\u00f8m i vort land gennem de sidste mere end 25 \u00e5r. Hvert eneste \u00e5r en ny profeti om v\u00e6kkelsen, som skal komme: Verdensv\u00e6kkelse, v\u00e6kkelse i Europa, Danmark som trinbr\u00e6t til v\u00e6kkelse ud i alverden osv. Mange pr\u00e6dikanter har ogs\u00e5 sat tid p\u00e5: f.eks. inden for \u00e9t \u00e5r eller tre \u00e5r. menighedsledere, der for \u00e5r tilbage profeterede over deres egne kirker, at de skulle f\u00e5 hundredvis eller s\u00e5gar tusinder af medlemmer – menigheder, der ikke eksisterer i dag, eller lever en hensygnende tilv\u00e6relse.<\/p>\n

Og jeg har t\u00e6nkt over, hvorfor der ikke har v\u00e6ret nogen konsekvens for disse profeter og deres falske l\u00f8fter. Hvordan kan de samme mennesker i de samme forsamlinger igen og igen \u00e5r efter \u00e5r begejstres over nye forudsigelser af en for kirken glorv\u00e6rdig fremtid, uden et eneste \u00f8jeblik at standse op og t\u00e6nke over, hvad der blev af profeten og hans v\u00e6kkelsesprofeti fra sidste \u00e5r og forrige \u00e5r og \u00e5ret f\u00f8r.<\/p>\n

Men jeg har jo erfaret, at mange af disse profetier ikke er sporadiske og tilf\u00e6ldige. De er en del af en regul\u00e6r endetidsl\u00e6re, og er som s\u00e5dan en fast bestanddel af den postmillennialistiske forkyndelse. En forkyndelse, der i al sin herlighed hverken er i overensstemmelse med den verden, vi lever i eller med Guds Ords udsagn om de sidste tider og Kristi genkomst.<\/p>\n

N\u00e5r jeg nu tager dette emne op, er jeg s\u00e5 en krakiler? M\u00e5ske. Er jeg en mand med skarpe meninger? M\u00e5ske. Roder jeg i d\u00f8de l\u00e6res\u00e6tninger, som ingen burde besk\u00e6ftige sig med og som blot bringer splittelse? Nej! Enhver, der ville vove at p\u00e5st\u00e5, at vort h\u00e5b blot er d\u00f8d l\u00e6re, har misforst\u00e5et det helt basale i kristenlivet. Bibelen siger, at troen kommer af det, som h\u00f8res, og det, som h\u00f8res kommer i kraft af Kristi Ord. Det betyder, at vi dannes som kristne af den forkyndelse, vi sidder under. Forkyndelsen i vores menighed er mere end blot en str\u00f8m af information. Ordet, der g\u00e5r ud, er guddommeligt og forvandler, former og danner p\u00e5 uforklarlig vis tilh\u00f8reren, og det vender aldrig tomt tilbage. Men om forkyndelsen er mangelfuld eller direkte forkert, vil det ogs\u00e5 f\u00e5 konsekvenser for dannelsen af vores personlighed og vore liv som lemmer p\u00e5 Kristi legeme \u2013 kirken.<\/p>\n

Menighedens h\u00e5b er mere end d\u00f8d l\u00e6re<\/strong><\/p>\n

1.Kor.13 fort\u00e6ller, at k\u00e6rlighed, tro og h\u00e5b er de tre grundpiller, hvorp\u00e5 vort kristenliv m\u00e5 hvile. Disse tre elementer er ikke blot noget, vi har en mening om, men de indg\u00e5r i vor natur, bevidsthed og liv. \u00c8n kan have nogle v\u00e6ldige tanker om k\u00e6rlighed, men om k\u00e6rligheden ikke er en integreret del af vedkommendes hele liv og virke, da er det jo blot tomme tanker. \u00c8n kan have flotte teorier om, hvordan troen virker, men ejer vedkommende ikke tro i sin dagligdag, da er troen d\u00f8d. Ligeledes m\u00e5 h\u00e5bet v\u00e6re en del af vort liv og bevidsthed. Enhver, der siger, at forkyndelsen af vort h\u00e5b ikke er andet end d\u00f8de l\u00e6res\u00e6tninger, beviser jo blot for sin omverden, at vedkommende ikke ejer og ikke kender til livet og styrken i h\u00e5bet. Et s\u00e5dant menneske kender kun h\u00e5bet som en tanke, en teori, hvilket er lige s\u00e5 fatalt, som hvis han kun kendte til troen eller k\u00e6rligheden som en teori i sit liv.<\/p>\n

Da de sorte i Amerika for mange \u00e5r siden levede i ekstrem fattigdom, undertrykkelse og diskrimination, sang de herlige bortrykkelsessange som f.eks. \u201dOh when the saint go marchin\u00b4 in\u201d og \u201dSwing low, sweet chariot Comin’ for to carry me home\u201d. Hvem vil vove at beskylde dem for bare at have nogle st\u00e6rke meninger om d\u00f8de l\u00e6res\u00e6tninger? Dette h\u00e5b var jo s\u00e5 meget mere end blot en teori, det var en del af deres liv, natur og identitet. Det var h\u00e5bet om bortrykkelsen, som holdt dem i live i sv\u00e6re tider, et h\u00e5b i hvilket der ligger en um\u00e5delig stor styrke, n\u00e5r hverdagens fortr\u00e6deligheder tr\u00e6nger sig p\u00e5. Ja, livet er sv\u00e6rt. Ja, det giver problemer at v\u00e6re menneske. Ja, vi oplever tr\u00e6ngsler og pr\u00f8velser som kristne, men en dag, k\u00e6re br\u00f8dre og s\u00f8stre, en dag vil Kristus komme p\u00e5 skyen, og han vil hente sine hjem. Han vil g\u00f8re alting ret, og fuldende den frelsesplan, der var lagt fra f\u00f8r verdens grundvold.<\/p>\n

Det faste h\u00e5b m\u00e5 forkyndes<\/strong><\/p>\n

\u2026Og mens jeg venter p\u00e5 den herlige dag, som jeg h\u00e5ber vil blive i min tid (for hvem l\u00e6nges efter at afkl\u00e6des ved d\u00f8den, vor l\u00e6ngsel st\u00e5r jo til at overkl\u00e6des ved bortrykkelsen) har jeg sat al min iver ind p\u00e5 at tjene Herren og bringe Evangeliet til mennesker i n\u00f8d, mens det endnu er tid. Og jeg vil, hvad enten det er belejligt eller ubelejligt, hvad enten der endnu findes kristne som gider lytte eller ej, forkynde det h\u00e5b, som Gud har lagt rede, og som Skriften taler om; nemlig at den Kristus, som selv indledte den nuv\u00e6rende tidsalder og lagde grundstenen til menigheden ved sit f\u00f8rste komme, ogs\u00e5 vil afslutte den nuv\u00e6rende tidsalder og fuldende sit v\u00e6rk ved at l\u00e6gge topstenen p\u00e5 sit \u00e5ndelige tempel ved sit andet komme. At den Kristus, som selv f\u00f3r til himlen, p\u00e5 samme m\u00e5de vil hente sin menighed hjem, n\u00e5r hedningerne fuldtalligt er g\u00e5et ind.<\/p>\n

\u201dJa, jeg kommer snart\u201d \u2013 Amen, kom Herre Jesus!<\/strong><\/em><\/p>\n

Johannes \u00c5benbaring.22.20<\/strong><\/em><\/p>\n

Faktaboks<\/strong><\/p>\n

Millennialisme<\/strong><\/p>\n

Ordet “millennium” er en sammentr\u00e6kning af de latinske ord “mille” og “annum” og betyder tusind \u00e5r. Millennium st\u00e5r for \u00c5benbaringsbogens Tusind\u00e5rsrige. Kristenhedens syn p\u00e5 Bibelens profetier om de store endetidsbegivenheder deles traditionelt ind efter hvordan man ser p\u00e5 Tusind\u00e5rsriget. Der findes tre store endetidssyn, som st\u00e5r skarpt over for hinanden. De kaldes for Amillennialisme, Postmillenialisme og Premillennialisme.<\/p>\n

Amillennialisme<\/strong><\/p>\n

‘A-” st\u00e5r for n\u00e6gtelse. Amillenialisterne tror ikke p\u00e5 et bogstaveligt Tusind\u00e5rsrige, og n\u00e6gter eksistensen af et s\u00e5dant. De mener, at talen om Tusind\u00e5rsriget er symbolsk, og et billede p\u00e5 menigheden. S\u00e5ledes str\u00e6kker Tusind\u00e5rsriget sig fra Kristi f\u00f8rste komme og indtil den dag, da alle skal d\u00f8mmes for den store hvide trone. Dette endetidssyn indbefatter ikke begreber som bortrykkelse, tr\u00e6ngsel, Antikrist og heller ikke Israel som folk og nation i endetiden. Hovedparten af alle kristne kirker er Amillennialistiske.<\/p>\n

Postmillenialisme<\/strong><\/p>\n

“Post-” betyder “efter”, og udtrykker troen p\u00e5, at Kristus f\u00f8rst kommer tilbage efter et bogstaveligt jordisk Tusind\u00e5rsrige. Det er ikke Kristus, men menigheden, som skal indf\u00f8re Tusind\u00e5rsriget p\u00e5 Jord. Der findes flere grupperinger inden for postmillenialismen. Nogle mener, at Kristus ikke kan komme igen, f\u00f8r vi har et rige at tilbyde ham. Evangeliet skal g\u00e5 sin sejrsgang ud over hele jorden, stater skal blive kristnet, og love skal bygges p\u00e5 guddommelige principper og kristne moralv\u00e6rdier. Verdensvide v\u00e6kkelser skal bryde ud, og der skal forekomme en stadig forbedring af verden, med h\u00f8jere levestandard, bedre sociale og \u00f8konomiske forhold, fremgang i sygdomsbek\u00e6mpelse og fred i verden.<\/p>\n

Menighedens sejr best\u00e5r i sejr p\u00e5 det politiske og \u00f8konomiske plan, lige s\u00e5 meget som p\u00e5 det \u00e5ndelige plan. Menigheden skal s\u00e5 at sige tage herred\u00f8mme over jorden. Dette endetidssyn indbefatter traditionelt ikke begreber som bortrykke|se, tr\u00e6ngsel, Antikrist og lsrael som folk og nation i endetiden.<\/p>\n

Premillennialisme<\/strong><\/p>\n

“Pre-‘” betyder “f\u00f8r”, og udtrykker troen p\u00e5, at Kristus skal komme f\u00f8r Tusind\u00e5rsriget. Kristus skal komme tilbage til jorden, som det er forj\u00e6ttet, og han er den, der skal indf\u00f8re et messiansk rige med fred. Han er Fredsfyrsten, den messianske konge, som skal regere jorden i tusind \u00e5r, inden den store dom og skabelsen af en ny jord og nye himle. Dette endetidssyn taler om to akter i Kristi genkomst. F\u00f8rst skal Kristus hente sin menighed i skyen (bortrykkelsen), og derefter skal han vende tilbage og genoprette Riget for Israel.<\/p>\n

Israel har stadig en plads i Guds frelsesplan, og spiller en betydende rolle i endetidsbegivenhederne. Kristus vil opfylde l\u00f8fterne til j\u00f8derne. Modsat postmillennialismen, siger premillennialismen, at verdens gang skal ende i en tr\u00e6ngsel og dom, som skal komme over nationerne, bl.a. i overensstemmelse med Matt\u00e6us 24 og Johannes \u00c5benbaring. De fleste af de store v\u00e6kkelsesbev\u00e6gelser er sprunget ud af det premillennialistiske syn og en inderlig l\u00e6ngsel mod menighedens snarlige bortrykkelse.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Opr\u00e5b! Af Simon Griis Hvor blev forventningen af? Vi h\u00f8rer n\u00e6sten aldrig mere en pr\u00e6diken om menighedens bortrykkelse i de evangeliske og \u00e5ndsd\u00f8bte forsamlinger. Pr\u00e6dikestolene rundt om i vort land tier, n\u00e5r det g\u00e6lder den element\u00e6re undervisning i endetidens begivenheder. Ingen taler l\u00e6ngere om, at tiden er kort, ingen henviser til tegnene, som sker i…<\/p>\n

L\u00e6s mere<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"image","meta":[],"categories":[36],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1274"}],"collection":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1274"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1274\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1830,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1274\/revisions\/1830"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1274"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1274"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/detgamleevangelium.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1274"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}